Radikal Ungdom Holbæk
I Radikal Ungdom Holbæk (RUH) er vi en håndfuld unge, der synes at politik er spændende, udfordrende og ikke mindst sjovt. Vi er alle fra forskellige uddannelser og på forskellige steder i livet, men vi samles i fællesskab om den radikale sag. Vi forsøger at udbrede den Radikale politik til så mange som muligt, og vi tager derfor med åbne arme imod nye medlemmer, der har fået øjnene op for os.
Selvom RUH består af medlemmer fra hele Nordvestsjælland, mødes vi i Holbæk. Vores politik tager afsæt i Holbæk og omegn, men breder sig således let fra det lokale til også at dække på et nationalt plan og videre til hele omverdenen. Hvad vi diskuterer, når vi mødes kommer helt an på, hvad der vækker vores interesse i øjeblikket – økonomi, uddannelse, integrationspolitik, DF, etc..
Vi elsker at brainstorme idéer til kampagner, der skal gøre RUH mere synlige lokalpolitisk, og vi har altid brug for nye kreative hoveder med friske idéer – så kom glad!
Møderne finder sted ca en gang om måneden og oftere, når vi føler, vi ikke nåede alt til sidste møde. Du kan altid kontakte vores formand Morten Nielsen for videre information om hvornår og hvor det næste møde holdes. RUH har et fantastisk samarbejde med Radikale Venstre i Holbæk hvor vi hjælper den kandidat de har.
Vi glæder os til sammen med dig at sprede det social liberale budskab!
Radikal Ungdom Holbæk

