Nærdemokrati og borgerinddragelse

Emrah Tuncer
Formand for Kultur- og Fritidsudvalget
Telefon: +45 72 36 87 90
Alt. tlf.: +45 61 16 35 38
E-mail:
This e-mail address is being protected from spambots. You need JavaScript enabled to view it.
Nærdemokrati og borgerinddragelse
Det stærke lokale demokrati er et særkende for Holbæk Kommune. Vi er blevet rost meget for lokalforamodellen/dialogmøderne og mange andre kommuner har kopieret den.
Det er vigtigt, at der på lokalt plan sker en afprøvning og udvikling af nye og forskellige former for borgerinddragelse og skabelse af aktivt medborgerskab, samt at de gode eksempler kan være til inspiration for andre.
For nærdemokrati og aktivt medborgerskab handler ikke kun om at vælge en kommunalbestyrelse hvert fjerde år. Det handler også om borgernes deltagelse i lokalsamfundet, om med- og modspil, inspiration og samarbejde i det daglige arbejde – det jeg vil kalde det lokale- og nære demokrati. Denne deltagelse har efter kommunesammenlægningen fået en endnu større betydning.
... men nærdemokratiet og det aktive medborgerskab kommer ikke af sig selv. Den første forudsætning for et godt nærdemokrati og at få borgerne til at involvere sig er derfor, at byrådet aktivt forholder sig til, hvordan borgerdeltagelsen i lokalsamfundet skal udvikles og styrkes. Derfor er modellen en del af visionen som Byrådet vedtog i maj sidste år og derfor vi i Byrådet netop nu er i gang med at evaluere lokalforamodellen, hvilket er vigtigt. For der er desværre lokalområder, hvor der er meget få borgere der deltager i dialogmøderne, hvilket gør modellen sårbar.
I Danmark er vi kendt for vores demokrati og det er ikke muligt at udvikle et aktivt medborgerskab uden demokrati, og demokratiet fungerer altså ikke optimalt uden et aktivt medborgerskab.
Jeg er klar over, at man i et demokratisk samfund ikke kan presse en borger til at være aktiv, men hvis en meget stor del af borgerne ikke deltager i demokratiudøvelsen og i de politiske diskussioner og beslutninger, vil det svække demokratiet.
Derfor skal vi i Byrådet nøje overveje den fremtidige lokalforamodel. Vi skal drøfte hvad vi skal ændre ved modellen så vi får flere borgere til at deltage aktivt i nærdemokratiet og vi skal finde en metode, hvor det bliver mere klart for borgerne hvorfor, hvordan og hvornår de kan bidrage ved at involvere sig.
Vi er nødt til at drøfte, hvordan vi udstikker rammer og retning for borgerinddragelsen og det aktive medborgerskab, samtidig med, at vi overlader rum til, at interessenterne oplever det som attraktivt og meningsfyldt at deltage.
Vi må også tage stilling til, hvordan vi kommunikerer, så det afstemmer borgernes/deltagernes forventninger til formål og indflydelsesmuligheder med realiteterne.
Alt i alt en spændende proces og en vigtig evaluering, som forhåbentlig ender med, at vi kan bevare, men også forbedre og styrke nærdemokratiet og borgerinddragelsen i Holbæk Kommune.
Med venlig hilsen
Emrah Tuncer

